Første gang jeg så google map, tænkte jeg - hold da op hvor er det smart, men her et par år efter og kortene stadig er fra den tid, virker det ikke så troværdigt. Min bil er blevet blå i stedet for rød i mellemtiden, og et hus bygget for 2-3 år siden i nærheden af hvor jeg bor er ikke med, så kan jeg nu tro på det jeg ser andre steder?
Jeg søgte en ruteplan for min vej til arbejde, når jeg er i Stenlille. Det er heldigt, at jeg går ind for motion i hverdagen. Jeg søgte "til fods" og Google map fandt ikke den sti jeg normalt følger og som forkorter turen væsentligt. Så altså - det er da meget sjovt at kigge på de store linier i verden, men jeg holder mig til Krak og min GPS, når jeg skal bruge noget helt bestemt.
Ekstraopgaven med at sætte et af mine kort ind var til gengæld sjov. Vejledningen til at få kortet ind på bloggen var ikke helt gennemskuelig, men Dorte og jeg fik klikket os frem til det rigtige link, og så så det jo straks meget bedre ud. Så velkommen i det grønne....
Vis stort kort
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar